Fundraising

“Fundraising” er et engelsk ord, som i de seneste år har vundet indpas i det danske sprog.

Det betyder kort og godt: “at arbejde med at rejse kapital til et bestemt formål”.

Og der er mange muligheder for at rejse kapital; 
 Alene i Danmark har vi cirka 6.000 forskellige fonde, puljer og legater, som tilsammen støtter alle mulige og umulige formål.

I skal dog være opmærksomme på, at de forskellige tilskudsordninger, puljer og legater har hver sit sæt af kriterier for, hvad de kan og vil støtte.

Det har den fordel, at de tilsammen dækker rigtig mange forskellige behov, men det nødvendiggør samtidig, at du som ansøger bruger tid på at vælge rigtigt.

Hvem vil støtte jeres formål?

Der er ingen grund til at spilde tid på at skrive en ansøgning til et fond, som ikke dækker jeres formål.

Derfor starter al god fundraising med at definere, præcist HVAD i vil, og derefter undersøge, HVEM der (måske) vil støtte jeres formål og dermed være relevante at sende en ansøgning til.

“I gamle dage” kunne man låne en bog på biblioteket med de mange legater og fonde. I dag er der adskillige onlineløsninger, både til at til at finde og udvælge fondene og til at sende den konkrete søgning.

Et glas med småpenge og en lille plante i toppen - fundraising af midler giver nye projekter.

 

Vi anbefaler, at I starter med at kigger på dem her:


Få et gratis login til fonde.dk

Alle foreninger og frivillige fællesskaber kan få GRATIS adgang til den store database på fonde.dk, hvor I kan søge blandt mere end 15.000 fonde, læse om deres tildelingskriterier og ansøgningsfrister samt finde gode råd til ansøgningen.

Hos Assens Kommune kan du få et gratis login til fonde.dklæs mere på deres hjemmeside her.