Frivilligcenter Assens
- Din vej ind i fællesskaberne

Vi står til rådighed for samtaler med foreninger, enkeltpersoner, uddannelsesinstitutioner, organisationer og virksomheder, som ønsker at vide mere om mulighederne for at tage del i de frivillige fælleskaber i Assens Kommune.

Derudover samarbejder vi med andre Frivilligcentre og organisationer i hele landet, som ligger inde med masser af nyttig viden, artikler og undersøgelser, som vi løbende vil referere til i vores nyheder og kommunikation.

Finder du ikke det, du søger her på hjemmesiden, er du altid velkommen til at tage kontakt.

Spørgsmål og svar

Her kan du læse nogle af de ofte stillede spørgsmål og svar om frivilligt socialt arbejde. Hvis du stadig ikke har fået svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at tage kontakt til os.

Der er mange måder at styrke rekrutteringen af frivillige på.

Først og fremmest skal I være helt tydelige i jeres kommunikation omkring hvem I er, og hvad I konkret søger hjælp til.

Hvad kræver det konkret af den frivillige (tid, kompetencer, typer af opgaver etc.) og ikke mindst, hvad den frivillige får ud af at være frivillig hos netop jer.

Overvej hvem jeres målgruppe er, og dermed hvem I henvender jer til, inden I vælger kommunikationskanal (mund-til-mund, event, den gode historie, pressemeddelelse, SoMe etc.) .

Slå gerne stillingen op på eksempelvis Frivilligjob.dk og kontakt Frivilligcenter Assens, hvis du har brug for yderligere sparring.

 

Der findes mange forskellige foreninger i Assens Kommune med vidt forskellige formål og behov. I Frivilligcenter Assens hjælper vi dig gerne med at etablere netværk og samarbejde med andre foreninger og guider dig gerne for at finde en forening, der matcher dine ønsker og behov. 

Der findes mange måder at stifte en forening på. På Center For Frivilligt Socialt Arbejdes hjemmeside kan du få et godt overblik over de 5 grundkrav, og hvad det kræver, at starte og etablere en forening – herunder vedtægter, ledelse, medlemmer, afgrænset økonomi, stiftelsesmøde og andre relevante krav til foreninger. Du kan også blive klogere på, hvordan I registrerer foreningen og skriver foreningens vedtægter.

Denne Fundraising rådgivningsguide fra Center For Frivilligt Socialt Arbejde er målrettet mindre og lokale foreninger, frivillige organisationer, netværk og grupperinger, som ønsker en introduktion til fundraising og inspiration til arbejdet med at skaffe penge til jeres sag, aktiviteter og projekter. 

Læs Center For Frivilligt Socialt Arbejdes  Guide til regler for frivillige på offentlige ydelser og få styr på de regler, der gælder for frivillige samtidig med, at man modtager efterløn, dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension, folkepension, fleksjobløn eller er i et ressourceforløb.  

I denne guide fra Center For Frivilligt Socialt Arbejde kan du læse om, hvornår og hvordan foreninger og organisationer på det sociale område skal indhente og håndtere børneattester. 

Frivillige sociale foreninger og sammenslutninger har nemlig pligt til at indhente børneattester på alle frivillige og ansatte, der er i direkte kontakt med børn og unge under 15 år, hvis de modtager §18-midler eller får støtte fra puljer på Social-, Bolig- og Ældreministeriets område. 

Følgende foreninger er medlem af Frivilligcenter Assens og dermed stemme- og opstillingsberettigede til vores årlige generalforsamling, hvor vi vælger vores bestyrelse og fastsætter mål og retning for de kommende års aktiviteter:

Udover de nævnte foreninger har vi også nogle private medlemmer, der ikke offentliggøres, men som ligeledes er stemme- og opstillingsberettigede til den årlige generalforsamling.

Børns Voksenvenner Assens
Foreningen Frøbjerg Festspil
Aarup Biografforening
Danske Seniorer Glamsbjerg
Foreningen Hørvævsmuseet på Krengerup
 
støttekredsen for plejecenteret Holmely
Foreningen Glamsbjerg
Blå Kors Genbrug Assens, Blå Kors Danmark
 
Hjerteforeningen
 
Bedre Psykiatri, lokalafd. Assens-Faaborg/Midtfyn
Dansk Røde Kors Glamsbjerg
Kræftens Bekæmpelse – Assens lokalforening
Initiativrådet for kulturhuset Industrien
Musik på Industrien
 
 
 
 
Borgerforeningen for Verninge og Omegn
 
Beboerforeningen for Jordløse og Omegn
Folkekirkens Nødhjælp (Aarup)
Danske Seniorer Tommerup Verninge Brylle
Vestfyns Teater
Foreningen for ukrainere i Assens
Human Institute for Inner sustainability