Gør det usynlige synligt
Har du et usynligt handicap og har brug for lidt ekstra tid, ro eller forståelse i hverdagen?

Frivilligcenter Assens er – ligesom landets øvrige frivilligcentre – godkendt til at udlevere Solsikkesnoren. Snoren er et diskret, internationalt symbol, der hjælper omgivelserne med at forstå, at du kan have behov for ekstra hensyn.

Snoren giver ingen særlige rettigheder, men den gør det meget lettere for andre at møde dig med tålmodighed, støtte og forståelse.

Du kan få Solsikkesnoren gratis ved at henvende dig i Frivilligcenter Assens. Vi har ikke faste åbningstider, men ring eller skriv, så finder vi et tidspunkt, der passer. 

Alle er velkomne til at hente en Solsikkesnor; både dig, der selv har brug for den, dine pårørende og fagpersoner. 
Vi har armbånd og snore i to størrelser (børn og voksne), samt pårørendesnore, pins og sløjfer – så der er mange muligheder for at gøre det usynlige synligt.